Sommerferie Spanien 2012

her ligger vi til højre, og datter med familie til venstre
sådan en vask er der på hver plads, det her er datterens, min kan lige anes bag busken
weelnescenter, lige over for vores plads.
swimmingpoolen set fra oven, vi ligger lige over for den
det er en smuk plads med mange forskellige palmer og masser af blomster
strandpromenaden og vores restauration til højre
Simba vores papillon der er 3 år
krogen der lå i simbas mave med line

Sommerferie 2012

Sommerferie 2012

Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie.

Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på Husodde camping ved Horsens, for at afprøve det hele, inden turen gik til Spanien, 70 km syd for Barcelona til camping Play Bara Bara, der også ligger 20 km fra Tarragona.

Vi har været der nu i alt 14 år i træk, og vi ligger på den samme plads, og den er dejlig. Ja det har I jo nok gættet, når vi har ligget der i så mange år.

Der er rent og pænt overalt. Og spaniolerne er så utrolig venlige. Der er mange fastliggere, men de kommer først fredag eftermiddag, og tager afsted igen søndag aften.

Så man skal aldrig ankomme fredag til søndag, for der er pladserne jo optaget af spaniolerne.

Vi er spec. kunder, så vi har vores egen plads – smiler

Vi kan se ned til fast liggerne, og kender jo efterhånden dem, der ligger nedenfor os.

De har ikke Sct. Hans som os med bål, nej de har med bulder og brag – fyrværkeri. Og der bliver gået til den. Og så fester de hele aften og nat, og ligger fuldstændig brak dagen efter.

 Der er et wellnescenter, og blev bygget sidste år og har alt.

Det har vi udsigt til fra vores plads. Og da jeg havde dårlig ryg fik jeg 7 behandlinger i centret.

Poolen ligger lige til højre for wellness centret.

 Pladsen er meget smuk, der er mange forskellige palmer og massevis af blomster

 På pladsen er der en meget lækker restauration med udendørs servering og indendørs servering, hvis det mod forventning skulle regne.

På stranden som ligger 5 minutters gang fra pladsen er der forskellige restaurationer på strandpromenaden, og vores stamrestauration er den første på hjørnet.

Og på strandpromenaden er der boder.

Vi havde vores lille simba med, en  papillon. Han er 3 år. Han elsker at campere.

Han har de sidste to år kunne løbe frit på stranden om aftenen. Da vi ankom ville vi lige ned på stranden med ham, og så ellers hjem i seng.

Men sådan gik det ikke, det blev en lidt dramatisk start på ferie.

Simba gravede i sandet ,og fandt en lille fiskekrog på et stykke snørre og sank den, inden vi kunne gøre noget.

Vi er jo kendte på restaurationen, så der gik vi over. De ringede til en dyrlæge, der heldigvis var der sådan en lørdag aften kl. 21.30 var det jo blevet.

Vi havde ingen penge med, men blev udstyret med 100 euro fra restaurationen, og kunne så tage taxaen, som de også havde bestilt.

Krogen lå desværre i maven.

Vi skulle komme igen om søndagen, og der lå den stadig i mavesækken. Så simba blev på dyrehospitalet, og blev opereret samme dag, maven skåret op, og ud kom denne krog med snøre. 

Han var 3 dage på hospitalet, før vi fik ham hjem. Og det tog en lille uges tid, før han var frisk og fræk igen.

Det kostede 808 euro. Mange penge, men billigere end i Danmark.

Vi prøvede nu mere af sundhedssystemet, for min bro i munden sad jeg lige pludselig med i hånden en aften kl. 21.

Så vi måtte ind på hospitalet i El Vendrell, det lå ca. 10 km fra pladsen.

Men de måtte ikke tage mig, jeg skulle på privathospitalet i El Vendrell, så det var jeg så og en time efter var vi hjemme igen og tænderne på plads og 50 euro fattigere.

Så syntes manden da det var hans tur til at nurses om, så en nat nassede han hul på et mygstik, og gjorde det så voldsomt, så det blev til et stort betændt sår.

På pladsen er der 24 timers lægeservice. Jamen så måtte vi jo til lægen.

Og han fik 3 dage i træk rengjort såret og skiftet bandage, og det var gratis.

Jeg havde penicillin med hjemmefra så det fik manden.

 I øvrigt kan vi købe penicillin og mange andre ting, som vi har på recept i danmark, på deres apotek.

Da datteren kom, havde hun noget hud plaster med, så manden kunne komme med i poolen, og efter en uge var benet helt lægt.

 Vi var i Spanien i godt 6 uger og så brugte vi 3 dage på vej derned, med overnatning på campingplads ved Maria Lach i tyskland omkring Køln ligger den,  og så ved port de Lyon.

På hjemturen også 3 dages kørsel, og samme overnatninger.

Så i alt var vi væk i 7 uger.

Og mens Danmark havde en forfærdelig sommer har vi haft fra 25 til 33 grader, så vi har fået vores del af sol i år.

Vi trækker med en Passat 2,0 diesel ny, 2012 model, og har som sagt en sprit ny Cabby 620 med enkeltsenge bagefter.

Bilen og campingvognen har bare kørt fantastisk, og der er ikke der noget som helt at sætte en finger på.

Men inden vi tog hjemmefra, vidste vi godt at køleskabet ikke virkede optimalt i de danske 25 grader. Så der blev sat en større skorsten på, og en ventilator, som desværre blev sat foroven, det viser sig den skal sidde sådan ca. midt på. Men det bliver så ændret i næste uge.

Køle egenskaberne i Spanien var helt i bund, med grader der rundede 33 var der 10 grader i skabet.

Og vi havde endda taget risten af, og sat en ventilator i bunden, og den stod i skygge.

På vej hjem med gas, var der 15 grader, så det var ubrugeligt til fødevarer, ja da også til drikkevarer.

Og hvor skal vi hen næste sommer – igen til Spanien på samme plads.

 Men Camping er jo ikke forbi endnu i år.

Vi skal på 3 ture til Nordjylland på 4 dage  hver,  sidst i  august og i september.

Og så vil vi glæde os til at være sammen med dem fra Cabby klubben, for vi har meldt os til efterårsturen også nordpå.

 Fortsat god sommer

Sonja og Henning

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE